Bobler dit hjerte for Champagne?

Hvad er en ChampagneSommelier?

En ChampagneSommelier er en sommelier med en særlig ekspertise i Champagne, den berømte mousserende vin fra Champagne-regionen i Frankrig.
Champagne er verdenskendt for sin komplekse smag og karakteristiske, elegante bobler.

En ChampagneSommelier besidder en dyb viden om både historien og de detaljerede produktionsmetoder, der ligger bag denne unikke vin. Der findes flere forskellige typer Champagne, såsom Blanc de Blancs og Vintage, og en ChampagneSommelier kan præcist forklare forskellene mellem dem samt anbefale den perfekte Champagne til en bestemt anledning eller madret.

 

Champagneuddannelse billede af champagne

Om Uddannelsen

Undervisning

Kurset består af 4 undervisningsgange, hver med en varighed af 6 timer. I løbet af kurset vil vi dykke ned i teorien bag champagne og udforske de mange smagsnuancer og dufte, som de forskellige typer champagne har at byde på.

En af undervisningsgangene vil være særligt spændende, da vi skal øve os i den traditionelle kunst at sablere champagne. Samtidig vil vi arbejde med at sammensætte champagne til forskellige typer fisk og skaldyr, så du kan lære, hvordan man skaber den perfekte balance mellem vin og mad.

Der vil blive serveret morgenmad, te, kaffe og frokost ved hver undervisningsgang, så vi sørger for, at alle er veltilpasse og klar til at lære og nyde.

 

Eksamen

Eksamen består af to dele:
En skriftlig og en mundtlig/praktisk prøve.
Begge prøver afholdes samme dag.

Den skriftlige prøve varer 6 timer og foregår uden hjælpemidler.

Den mundtlige og praktiske del omfatter, at du skal demonstrere sablering  af en  Champagne og præsentere vinen, samt forklare om dens karakteristika.

Derudover vil du få 3 blindsmagninger af Champagne, hvor du skal identificere og beskrive dem.

Eksamen afholdes af underviser Heine Egelund i samarbejde med en ekstern censor. 

Diplom & Nål

Ved beståelse modtager du et diplom samt en sommelier-nål som anerkendelse af dine færdigheder.

Består du ikke, får du bevis for din deltagelse i uddannelsen, eller du kan vælge og købe nyt eksamensforsøg.